Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
alle svinger, og det humpet forfærdelig. Edele sad
og smaaskreg, hvergang kjælken sprat, og vilde skrubbe
i alle svinger, saa Tom brølte, hun skulde være stille
— og skar over alle andre rop med sin grelle gutte
røst: «Seop der — holloi!»
I Svendstusvingen dat han af. Edele fik kjælken
opi en snedrive.
«Jeg sprat af,» sagde Tom, «jeg sprat af bog
stavelig.»
«Aa Gud Tom, jeg kommer ikke til at kunne
sidde paa træstol i en uge —.»
Saa dukket Dyrssen op. Han var ifølge med
en tyk, liden herre i pels, som blev førestillet som
brugseier Aune. Han lignet en velvillig gorilla, om
givet med rødt håar, men med snille, vandblaa øine;
han smilte med lange gule tænder til alt, Dyrssen
sagde. De var barndomsvenner; Per Dyrssen bygget
et kapel paa hans eiendom.
Det blev til, at Edele og Tom skulde møde dem
paa Turisthotellet ved firetiden og spise middag.
Foreløbig skulde de ake, mindst en gang til — de
var aldeles ellevilde beggeto.
Hun havde gruet til at træffe ham igjen —
havde ikke snakket med ham siden den aften paa
hans kontor. Og ønsket at møde ham, men ikke
turdet gjøre noget — fordi det havde været som en
bekjendelse —at det var forbi. Men han var kommet
— havde sendt Tom til hende. Og det var gaaet saa
selvfølgelig altsammen, da de traf hinanden — hun var
saa evindelig lettet. Den frostblanke dag, hendes opspilte
humør, bar hende let og lykkelig tilbage til det gamle.
Bare at hun var ham saa tindrende taknemlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
