Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
og hver dag ;var fyldt af livet, livet, til bredden.
Hver gang jeg kom op til dig — dine kys, som
lovet mig alle livets skatte —. Du elsker mig — jeg
som ikke turde ta elskovens navn i min mund; og
du kom og førte mig tilbage til livet — du den
stolteste og den bedste —.
Edele forstaar du lidt af, hvor jeg er dig grænse
løst taknemlig!»
Hans håar var saa graat — det hvide solskin
viste saa fuldt, hvor musklerne i hans ansigt var
sunket sammen, hvor livet havde formet ud og brændt
hans træk faste.
Edele stod med ryggen lænet mod gjærdet. Hun
var blit bleg af bevægelse, og hun kunde bare løfte
armen mod ham, mens hendes taarer strømmet:
«Forstaar du da ikke, mand, hvordan jeg elsker
dig — paa knæ, naar du ikke holder mig!»
Han sprang for at gribe hende i sine arme.
— Saa kom der en gut oppe mellem trærne : vognen
var spændt for.
Hun lagde bare sin haand i hans, og hun listet
sig til at helde sit legeme md mod hans arm. Men
det betød, hun var hans i al evighed. Og han
forstod det.
Saa gik de bagefter skydsgutten haand i haand
op gjennem haven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
