Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Urolige Tider.
det synken Var det virkelig ikkun Blendværk^
Skulde igjeu en skuffeude Dag forsvinde, for at
^n ligesaa skuffende skulde komme imorgen^ Var
der iugen Mulighed for, engang at faae Afgjørelse
paa det store Spørgsmaal, om Sindets mægtige
Længsel og Haab, der i Naturen syntes at møde
sin Gjenstand, ikke paa nogen Maade kunde holde
denne Gjenstand sast og gjøre den virkelig^
Saa-dan spurgte det unge Menneske, da han saae denne
Strandbred as Guld og dette Hav slydende med
ædelstene. Længslen ester Livets Fylde, Rigdom
og Magt var saa overvættes stor, Angsten sor, at
denne Længsel skulde briste i srugtesløs
Anstren-gelse, betog ham med en saadan Vælde, at hans
Sjæl blev tilsals: han vilde give dens
Udødelig-hed i Bytte sor en kort Nydelse as denne
pragt-sulde Jords uendelige Rigdom og Sødme. Hans
hele Væsen syldtes af en Manen, der ikke har
Ord; han manede med al sin Sjæls, Villies,
Aands Krast det srem as den skjulte Aandeverden,
der kunde svare eller hjælpe ham, lige meget af
hvad Art det var. Da kom en Mus løbende
langs Vandet henimod ham. Dens bløde, graae
Skind tindrede i^ Gjenskinnet af Strandens Farver
og saae ud som forgyldt, og i dens brune Øine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
