- Project Runeberg -  Hallingdal og Hallingen / 1ste - 7de Hefte 1891, 1893 /
57

[MARC] Author: Anders Mehlum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

57
Yngvar Olejsgaaro -

Yngvar Olejfsgaard i Levelde troede ikke paa-.
Haugafolk. Engang ud paa Hosten var han og en
til oppe paa Breastolen forat rive og sanke Ejner til.
« Stolsved for næste Sommer. Natten skulde de tilbringe
paa Stolen. Om Kvelden, da de havde lagt sigi
Buen, lo og pratede Yngvar. Kammeraten sagde til-
ham, at han maatte være stille, for Haugafolket vilde
have Ro om Kvelden.

»Der er ikke Haugafolk til«, sagde Yngvar og
stojede end mere, bandte paa Haugafolket og slog i
Væggen med Næver og Hæle. Takskal du ha’——der
vidste han ikke Ordet af, før Buadøren blev revet op
sog begge Karlene blev hevne ud i Sneen udenfor; der
laa de og kunde ikke røre paa sig. Døren stod aaben,
paa Pejsen flammede et stort Baal, og paa Gulvet var
der en Mængde dansende, saa Glæden stod hojtiTaget.

»Aa Madskræppa mi, daa«, raabte Yngvar, som-
var bange for at miste Maden sin.

. Meii Kvelden efter holdt Karlene Fred i Buen-,
og da saa de intet.

Parret i Brattegaardspladsen. —
Ovenfor øvre Brattegar1r—d i Sørevass var der
engang en Husmandsplads, og i denne Plads boede
der et Par Folk. Manden hed Thore, men hvad Konen-

hed, husker ingen. Denne Kjærring gjorde sig bergmt

for Samtiden og Efterverdeiien ved sin Ladhed. Engang ·
sad hun og varmede sine Fødder ved Pejsen« Thore
sad der ogsaa. Saa sprættede der en Glo hen til hendes
ene Fod, men hiin gad ikke flytte Foden. »Karra (bring
bort) Gloa esraa Taan min, Thore", sagde hun til
Manden-

De havde en Ko, —— den hed endda Makelin. Den
døde af Salt, fordi Konen ikke gad stelle den, skjøndt
hun havde Foder nok. Da de endelig kom nediFjoset
sorat sestil den og fik se den ligge i Baasen, sagde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:22:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mahalling/1891-93/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free