- Project Runeberg -  Hallingdal og Hallingen / 1ste - 7de Hefte 1891, 1893 /
318

[MARC] Author: Anders Mehlum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

318A

Kandidat Rosenbergs smukke Sommerhjem· Har
man om Morgenen taget ud fra anasbrænna eller
Megaarden i Thunhovd, bør man, før man rejser vi-
dere, faasig et godt Maaltid Mad hos Aaltonkonen, for
der er et temmelig langt Skejd til det næste Kvarter.
Fra Brynhildstjon drager man Turistvejen sydover
Højsjeldet, hvor man overalt serilange Vaner bortover
store Fjeldvidder til alle Kanter, uden at bestige nogen
Top. Omsider kommer man til Hallingnuteu, hvor
der er rejst en pen Varde, og hvorfra man har en af
den norske Fjeldhejms mest storslagne Rundskuer· Intet
stænger paa nogen Kant, saa man i nord og syd, ost
og vest kun begrænses as sit eget Øjes Seerevne. Man
ser Fjeld blaane bag Fjeld, og indimellem ser man
hele Bygdelag. Hvor mangt et Menneskehjerte der slaar
paa denne store Strækning, hvormegetc Glæde og hvor
mangen Sorg der fylder Barmene, Hjemmene, Byg-
derne og de travle Byer, der ligger indenfor Syns-
vidden! Man kommer til at tænke paa, hvormegen
Lykke der kunde svulme i alle disse Bryst og fylde alle
Dale og Sletter, hvis ikke Menneskene var saa over-
troiske, —- ja overtroiske og dumme, det er just de rette
Ord. Man tror, at List og Rænker og Løgn og Kneb
er den allerbedste Politik, at man selv kommer bedst
frem i Verden ved at søge at stænge andre Vejen; saa
opslider man gjensidig sine Kræfter med at stænge
andre, og man ser ikke, at man ikke varigt skaber sin
egen Lykke derved. Lidet faar man for Umagen under-
vejs, og naar Vejen ender og man staar ved den al-
vorsfnlde Port ind i Evigheden, ser man, det var for-
gjæves Krastspild altsammen. Kunde man gaa Vejen
om igjen, vilde man vælgeen anden Retning. Man mener,
at Roenker og Skadesryd er Klogskab og er derfor med
at· fylde Fædrelandet med Ulykke — deraf venter man
sin egen Lykke. Der er akkurat lige topmaalt Overtro
og Dumhed, som naar gamle Kjærringer i gamle Dage
slog Kjærnemelk ned paa en Hang ved Stolen for at
gjøre sig Godvenner med Haugafolket og derved opnaa
Kreaturlykke —— vel saa det. Det er altid den samme
verdenshistoriske Drøm, som gaar igjen i alle Dages
skiære Virkelighed, at de 7 magre Kjor bliver enda

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:22:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mahalling/1891-93/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free