Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturromantikken indvarsler en ny tidsalder og en national malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturromantikken. 139
selsk., T.hjem). Han har 1791 signert portrættet av
Nicoline B. Fridrichsen (tilh. cand. Fr. Giertsen, Kr.a).
Forøvrig kan mange av disse portrætter ogsaa
være malt i Kjøbenhavn.
Det som førte begge disse kunstnere op til vort
land har dog neppe været hensynet til mulige por*
trætbestillinger, men desto mere beretningene om den
mægtige norske natur, som i aarhundrets sidste kvart
var kommet paa mote ute i Europa som følge av
Rousseaus optræden og den begyndende romantik —
aandsstrømninger som skulde faa den mest vidtræk*
kende indflydelse paa vort lands politik og aandsliv.
Begge de to malere hadde nylig været flere aar i
utlandet — bl. a. i Frankrike — forut for sine besøk
i Norge. Det ligger derfor nær at tro, at det var
en sterk og umiddelbar paavirkning av den almin*
delige europæiske fin*de*siécle*længsel efter primitivitet
og uberørt høifjeldsnatur, som drev dem herop. Der
er saa meget sterkere grund til at erindre deres op*
hold i Norge — selv om det neppe var meget lang*
varig — i forbindelse med vor malerkunst i dette
aarhundre, eftersom deres norske landskapsskildringer
ved sin store utbredelse uten tvil har bidrat til paa
et tidlig tidspunkt at vække sansen for landets
eiendommelige naturskjønhet baade herhjemme og i
Danmark. Desuten er der en umiddelbar sammen*
hæng mellem disse malere og grundlæggelsen av vor
moderne malerkunst.
I 1783 kom Erik P a u e 1 s e n (f. 1749) efter 3
aars utenlandsophold hjem til Kjøbenhavn. Før
reisen hadde det vistnok været mest portrætter og
motiver fra dansk og norsk historie han hadde malt.
Allerede heri spores en romantisk tendens som snart
skulde faa et parallelt utslag i hans landskapskunst.
Under indflydelse av den stemning han hadde følt
ute i verden, synes han nu at ha vundet en over*
veiende interesse for landskapet — for det umiddel*
bare friluftsmalen eller veduten, som det dengang
kaldtes, mere end for det komponerte atelierlandskap.
Derfor søkte han 1787 stipendium for «at foretage
Reiser i Indlandet», d. v. s. bl. a. Norge. Han ser
ut til at ha reist med hjælp fra kronprins Frederik8
«— — Opmuntrende Befalinger og Understøtninger
fra høieste Stæd foranledigede mig forrige Aar [1788]
at foretage en Reise til Norge, hvor Udsigterne ere
saa skiønne og foranderlige, som de naturligviis maa
blive i alle fieldrige Lande, hvor Naturen tillige har
dannet Skove, Agerland, store og mange Floder,»
skriver han selv. «Et stort Antal Tegninger har jeg
optaget i Egnene omkring Friederichshald, Friderich*
stad, Moss og Christiania, hvoraf en Deel, efter min
Hiemkomst er udført i Olie Farve, og afleveret til
hans Kongelige Høihed Kronprindsens Cabinet, mod
en meget ædelmodig og understøttende Godtgiørelse.9»
Omtr. 100 av Pauelsens tegnede eller farvelagte skis*
ser fra reisen er bevart i Sorø akademi*bibliotek.
De viser prospekter av de nævnte byer omkring
Kristianiafjorden, av herregaardene i omegnen og
utsigter i Aker, Bærum, Ringerike med Krokleven,
av Tistedalen o. s. v. — fortrinsvis de mest pittoreske
punkter med fosser og stup, som dengang maatte
virke overvældende paa et kunstnersind som kom
fyldt av vaagnende naturromantik. Den overveiende
interesse ved disse tegninger er den topografiske.
De viser en spinkel og forsigtig, litet temperament*
fyldt behandlingsmaate. De er baaret av smak og
sirlighet, og av en evne til at tilskjære motivene
som helt er bestemt av rokokoaarhundrets aand. Det
var Pauelsens hensigt at utføre en stor række av dem
dels i olje, dels i kolorerte kobberstik (aqua*tinta) —
en dengang ny teknik som var særlig populær og
som han paa egen haand hadde utdannet sig i.10
Men allerede 1790 døde han — til stor sorg for dem
som dengang var unge og grepet av den nye tids
aand. Med rette hadde de i Pauelsen set en banebryter
for den romantiske naturfølelse og landskapskunst,
som snart skulde faa slikt dypt grep i sindene. Det
var ikke mange av sine norske motiver han rak at
faa malt i olje. Billederne av Krokkleven (1788), et
par av Bogstad og et av Tistedalen hænger nu paa
Amalienborg slot, Svinesund (1789) og Sarpsfossen
(1789) er nu fra et av slottene overført til det danske
Kunstmuseum. De var dels overlatt kronprins Frederik
(VI) som tak for reiseunderstøttelsen, dels kjøpt av
ham efter kunstnerens død — et vidnesbyrd om at
interessen for Norge var i vekst ogsaa paa høieste
sted.11 De blev oprindelig ophængt paa Fredriksberg
slot, hvor de «herlige Landskaber» gav slotsforval*
terens søn, den unge Adam Oehlenschläger, de første
mægtige indtryk av Norges skjønhet.12 Et byprospekt
som ser ut til at fremstille Drammen, findes i gene*
ralkonsul Johan Hansens samling, Kjøbenhavn.
Særlig gir Sarpsfossen i Kunstmuseet i Kjøbenhavn
en vakker prøve paa Pauelsens betydelige evner som
landskapspoet. Den dramatiske kraft, hvormed luften
og belysningskontrastene er skildret, den fine graa*
violette tone som gir helhet og sammenhæng til land*
skapets vældige former, og endelig den fri og ledige
penselføring gir et utvetydig vidnesbyrd om, at J. C.
Dahl her har en av sine direkte forløpere.
Kun tre av sine landskaper fik Pauelsen utgit i
kobberstik, — Storelven paa Ringerike (1788), Hof*
fossen paa Ringerike (1789), Tistedalen med Fred*
riksten (1789). De findes saavel helt sorte som kolo*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
