Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANE
«Ja, jeg kunde nok kalde mig noget, som havde
mere Klang, om jeg vilde. Kongen og Præsten,
naar de var i Besøg hjemme hos os, — og der gik
ingen Uge, uden at de var der, — kaldte altid Far
Olsen; thi han hed Trond Olsen. Og saa kunde
jeg naturligvis ogsaa kalde mig Olsen. Men her
paa Bondebygden er det akkurat det samme, hvad
man heder. Thi ingen her vilde forstaa | det fine i
at hede Olsen. Og saa kalder de sig dog fine, for-
nemme Folk! Far vilde ikke engang have havt de
fornemme her i Bygden til Staldkarle eller Budeier.
Nei, Gamlingen var finere paa det end som saa, san»!
«Aanei, de havde naturligvis ikke taalt det
heller».
«Nei, de havde ikke naaet nogen høi Alder der,
det kan du dø paa».
«Men hvordan gik det med Ægget»?
«Agget — ja det gik slig, at det hoppede op
og ned, rullede og ringsede rundt i Borgestuen ind-
til det gik itu, og saa kom der ud en glubende
Vargunge, saa graa som Regnskodde og saa lurvet
og ilde redet som den argeste Fillefant; det første,
den bedrev, var, at den næsten bed Hovedet af mig,
som mindst var, og laa i Vuggen».
«Laa du, slig Mands Barn, i Vuggen 1 Borge-
stuen».
Jon studsede lidt.
«Ja — vi var saa gemene, ser du, at vi ofte
. holdt os i Borgestuen blandt Tjenerne. Kongen sad
ogsaa ofte lange Stunder ude i Borgestuen, naar han
var i Besøg paa Gaarden, og saa paa Skomagrene;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
