Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Da vanked i Ranen baad” Lang-Spil og Sang,
Og ingén der hørtes at sørge.
Imedens at Jægterne holdtes i Brug,
Da fattedes Bonden ei Mel eller Rug,
Der vanked en herlig Tilføring.
Almuens Kredit stod i Bergen ved Lav;
Nu tager den Næring alt dagligen af,
Seiladsen med al sin Behøring; ;
Mens Bønderne seilet og Jægerne for,
Da stode Nordlandene deilig i Flor,
Men anderleds lyder nu Piben;
Thi Verden sin Pels har nu snoet omkring,
De strippende jager saa kunstrigt i Ring,
At Bonden er kommen i Kniben,
En Bonde hos anden Udredning før tog,
Nu staar de tilsammen i Kræmmerens Bog
Til begge sin" Øren gjældbunden!
Hvad Lotter der avles, bortsnappes i Skyld,
Nordfaren er syg udaf Fattigdoms Byld,
Nu haver man Seieren vunden;
Naar nu deres Præst eller Øvrigheds Mand
Aarsages at reise til Land eller Vand,
Paa Embeds Forretning at være,
Da findes blandt hundrede neppelig fem, -
Som mægter at bære paa Bordet herfrem
Saameget, hans Gjæst kan fortære.» p
Omendskjønt Peter Dass saaledes ansaa Bergens-
stevnen og Bergenshandelen, over hvis Forfald han
klager, som en Velsignelse for Nordland, anker
han paa et andet Sted i «Nordlands Trompet» o ver
at Veien til Bergen navnlig fra Tromsø Amt er for
lang. Han siger herom: | |
«Og vilde den Tromsø-Far kjøbe sig Mad,
To hundrede Mile til Bergenske Stad
Han maa med sin" Jægter henlakke..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
