Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Er nogen blandt Skaren, som lyster en Pæl
Og Kanden fuldkommen, da tappes der vel,
Dog først tælles Skillinger aatte.
Der Greis det fornam, se da gik han omkring,
Men Kræmmeren føled et smerteligt Sting,
Thi raabte han, hvad han formaatte:
Hør Greis! kom dog nærmer, jeg ser I er tørst,
God Taar! denne Kande spenderer jeg først,
Den anden I selver betaler!
Og Gregus var tørstig, hvad kund det forslaa?
Den anden og tredie fulgte derpaa,
Han Kvinden at tappe befaler.
Greis ser sin Staldbroder gaa Tjeldet forbi,
Han raabte: min Broder! jeg holder dig fri,
Gjør vel inden Døre at stige.
Paa Sidstet blev begge vel vadsket og vaad,
Og saa for al Fisken i Kræmmerens Baad;
Hvad haver nu Greis til at sige?
Om Morgenen, Manden udsovet sin Rus,
Adskilligt han skulde da kjøbe til Hus,
Baad Klæder og Lærred til Skjorte,
Han tinged paa Hamp, paa Slib-Stener og Ljaa,
De svared: skaf Fisken, saa skal Du vel faa!
Men se, da var Fisken alt borte.
Og som hans Betaling var gangen paa Løb,
Saa maatté han nøies med dyrere Kjøb,
Kom dermed i bunde-løs Sumpe.
Thi dersom Du altid vil skylle Din Hals,
Da tænk og at sætte Din Kjole til Fals
- Og løbe med sværtede R—».
Ogsaa nu er der naturligvis en -og anden druk-
ken Mand at se. Men i Forhold til Mængden er de
druknes Antal forsvindende lidet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
