Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II2
Bringen. Skolemesteren tyssede, men det hjalp ikke,
og han lo. selv med.
Kaffelorns sad og koldflirte og humrede lidt. Han
kunde for sit Liv ikke begribe, hvad alle disse Men-
nesker sad tvikrogede af Latter for. Abrabam Skræd-
der var da ikke slig en grinagtig Abekat. Men han
brød sig ikke om at gruble over Sagen. Han be-
nyttede Tiden til at spænde dem, som sad ligeoverfor,
og til at klype dem, som sad ham nærmest. Han
begreb saameget, at den abnorme Tilstand i Stuen
gav ham Amnesti en Stund til at gjøre sine menings- *
løse Spilopper uden at faa en Afhøvling, som han
rigtignok ikke brød sig videre om, men heller ikke
egentlig længtes efter.
Børnene fik nu fri, og Levenet fortsatfes; der
blev ingen Ende paa Abraham og «Boksa hans Per
Larsso». Men Lorns gjorde sig lige roligt tilgode med
sin Niste og en stjaalen varm Vaffelkage.
«Den inspirerede Idiots» bevingede Ord holdt
sig i lange Tider, og de kastede virkelig en Sol-
straale ind i den gamle Skolemesters Alderdom. Han
lo til Historien, saa ofte han fortalte den eller endog
blot kom til at tænke paa den.” Guttens burleske
Alvor, idet han udtalte sit Svar, var ligesaa kosteligt
som selve Svaret og stod som meislet ind 1 hans Livs .
Erindring.
I Middagstiden legte Børnene ude paa Marken.
Naar det gjaldt om at komme først til Maals i deres
mange springende Lege, betænkte flere af dem sig
ikke paa at kaste Klumperne af sig og springe i
Hoselæsterne i den kolde Søle, selv om det var om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
