Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
707
kjøber derimod en Mængde Kattun, Sirts og andet
Tøi paa Markedet og at Skræppekarle.
Udover Sommeren væves og spindes der ogsaa
endel. Men den meste Tid gaar da til Arbeide ude
med Vaaraannen, Engrensningen og Ægrækstringen;
i Slaataannen og Skuraannen er de fuldt optagne ude.
Jætingen besørges ogsaa af voksne Kvinder.
Omtrent alt Synings- og Strikningsarbeide udføres
om Aftenen efter Aftensmaaltidet («Kveldverden»)
samt i Jætermarken.
Den nordlandske Kyinde er i Regelen dygtig,
ordentlig, arheidsom og vindskibelig. Men naar Nord-
lændingen har Raad til det, vil han leve godt, og
det regnes derfor en nordlandsk Husmoder til Ære,
at hun fører et solid og rigeligt Kosthold. Kniber
ligger ikke for Nordlændingen; arbeide trofast, aldrig
ødsle, hjælpe sig selv, men leve godt, det er hans
Filosofi. «Den, som ikke æder sig mæt, slikker sig
ikke mæt», siger han, det vil sige: den, som ikke
kan drive det til Selvhjulpenhed ved Arbeide, kan
det ikke ved utidigt Kniberi. Efter disse Grundsæt-
ninger bedømmes Husmoderen. En knibsk Kone for-
agtes ligefrem og kaldes en «Blaalus». Men disse
to Krav, rigelig Levemaade og Selvhjulpenhed, som
betinger Agtelse i Bygden, bevirker, at Husstanden
anspænder alle Kræfter for at opfylde dem.
Disse Krav har i Tidernes Løb udviklet den
helgelandske Kvinde, saa hun i Regelen er grei,
resolut, strævsom, omsynlig; hun ved, hvad hun vil,
og vil, hvad hun ved. Det bedste, man kan sige
om hende, er, at hun er en «Greitraad», og al hen-
Mehlum; Nordlandsliv. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
