Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stokken svingede som et hjul. — «Sig mig, har
De hørt, jeg har spillet paa mandolin
undertiden?»
«Ja.»
«Aa gid jeg kunde ta den med opover her
— jeg synger nogen italienske sange — aa De
vilde like Dem,» han plystrede nogle
indsmigrende lette toner.
«Kan De ikke ta mandolinen med ovenpaa
og synge for os deroppe da?»
«Nei Broman vilde himle af forfærdelse
— forresten vilde ikke onkelen heller like
det.»
«Onkel Adam er da gruelig snild.»
«Ja en hædersmand helt op i sin skaldede
isse, men mandolin og kjærlighedsviser oppe i
den gule kolde stue — hvaba?»
— Paa en gjenvei gjennem skogen kom
pludselig de unge damer en tre—fire i følge lige mod
dem.
«Og her kommer dere!» raabte Bina Høy.
«I)et kan man kalde et uheld,» hviskede
Othar.
Bina Høy og Jenny Guldahl tog dennegang
Maren Bagna imellem sig.
Maren Ragna var paa den tur livligere, end
hun pleiede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
