Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
livoriiC dol komnu’i-, spiiii^lc lum med en (lyl)sin(lii,’ Minu. .la svarotk- jog
leende — del er Landevcjsmoradsel, der er l)leven lørt. — Aa Snak, sagde han,
del er de mange Vognlijul, som har malet Vejfylden saa flint i Regnen, al det
|)aa Øjeblikket tørres. — Seer Dn, i’øiede han til, naar man .saaledes havde en
Masehine, hvis Hjnl gaae udenl’or hinandens Spoi-, vilde man i kort Tid og paa
den reenligste og fuldkonmeste Maade kunne ælte Deien til Brød. Som sagt,
saa gjort. — Han forfærdigede en Model, som vandt Commerce-CoUegiets og
Admiral Løvenørns Bifald — og derpaa skrev han en Memorial til Kongen om
Anlæggelse af et saadanl Maskinbagerie i sin Gaard.« 1810 tildelles der ham
denne Bevilling, men Opfindelsen af Æltemaskinen og Grundlæggelsen af de
Marslrandske Bagerier, der for hans Æt blev en Velstandskilde, skaffede ham,
der var upraktisk og en daarlig Administralor, mange Bryderier og kun ringe
Fordel.
Han var sta^rkt kunstinteresseret. I hans — alt for dyrt købte — Gaard i
Silkegade opsattes de Panoramaer, som hans Ven lickersberg havde malt efter
hans Opfordring, desværre uden just at spinde Silke ved Foretagendet. (Se Han-
nover: Eckersberg, S. 285). Han opfandt 1827 en Maskine, der kunde gengive
Marmorskulpturer nøjagtigt i formindsket Maalestok. »Det var beundrings-
værdigt at se de dejlige Marmorbuster af Prints Christian og Gemalinde, som
han forfærdigede og hvorfor de høie Personer sagde ham — Tak, hvoraf Ord-
sproget siger at Smedens Kat døde. Stakkels M., han stod over dette sit Ynd-
lingsarbeide og uforsigtigen indaande en Mængde Marmorstøv, som forøgede
den Leversj’ge hvoraf han led og som kostede ham Livet. Han døde 49 Aar gi.
12te Juli 1829 og efterlod sine F’inantser i Uorden.«
Han havde tjent mange Penge og brugt mange Penge. Han følte i sjelden
høj Grad Trang til at omgive sig med Luksus. Daniel Smith finder en af hans
mest fremtrædende Fejl at være »en pirrelig Forfængelighed af udvortes Ting,
Meubler — Equipage o. s. v. Men den opveiedes fuldkommen af en ædel Stolt-
hed og den uskronitede Højagtelse, han nærede for fremmed Fortjeneste. —
Han var i Omgang saa venlig, og opofrende og discret, som han i Hjertet var
reen og redelig. Han lod aldrig nogen føle sin Overlegenhed og med hans mu-
sikalske Talent og hans rigtige og uddannede Kunstsands levede han stedse
paa en fortrolig Fod med de bedste Kunstnere«. Han var en øm og ridderlig
Ægtefælle; sin Kone sendte han paa hendes Fødselsdag, d. 28de Febr., Billetter
som denne: »Bedste Petra! Dig til Eie — bringer jeg i Dag den Leie, — som
den Maaned Februar — fra min Naboe indbragt har. Din egen Jacob.« Paa
sit Dødsleje pintes han af Bekymringer for de efterlevende og sagde til sin
Svigerinde: »Jeg har ikke Raad til at dø, kære Thea!« —
»Jeg har undertiden tænkt mig«, bemærker Troels Marstrand, »at Naturen
havde gjort bedre ved at gjøre Moder til Fader, og omvendt.« Hans Blidhed,
Finhed og Takt syntes kvindelige Dyder, hendes stærke og selvstændige Karak-
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
