Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
Veje, hans listige, energiske, fortvivlede Forsøg paa at faa Snapsen krediteret.
Fnldendt mesterlig er især den lille, let behandlede Tegning, hvor Jeppe med
grædefærdigt Ansigt strækker den ene Haand besværgende frem, medens den
anden roder i Lommen efter en Styver. Thi Livseliksirens Kjermand er nbøn-
horlig; Jacob Skomager skænker ikke i)aa Borg.
Mest har Marstrands Fantasi beskæftiget sig med Jeppes Oplevelser paa
Baronens Slot. Motivet for en ældre Skitse har han genoptaget i et nfnldført,
men glimrende anlagt Billede. I Baronens
Soveværelse , hvor et Dørstykke med en ero-
tisk Scene i Bouchers Stil og et stort Rokoko-
spejl pryder Bagvæggen, indtræder de pyn-
tede Lakajer. En af dem byder bukkende
Slaabroken til Jeppe, der rejser sig i Himmel-
sengen, støtter med begge Hænder paa dens
Kant, stirrer paa Lakajen med et forvildet Blik
og siger: »Ach velbyrdige Hr. Cammer Tien-
ner! jeg vil gierne staa op, men jeg beder, at
I intet ondt vil giøre mig.« Moliver fra samme
Scene, har Marstrand fremstillet i tiere Teg-
ninger. I en af dem |)ræsenteres V^andfadet
for Jeppe, der ønsker at kunne tømme det,
da han er ved al vansmægte af Tørst. Efterat
have tegnet Jeppes Hoved, har Marstrand
atter udtørret det, og med faa Streger ændret
dets Træk og Udtryk til det rent dyriske, det
uhyggeligt dyriske. Gemt bag Sengen smiler
den unge, skemtsomme Baron ad denne ko-
miske Scene. Alligevel har Marstrands Sym-
pati utvivlsomt været slørre for Jeppe end
for ham.
»Jeg husker,« siger Julius Lange, »Ytringer
af Marstrand, som tydede paa, at han i sin Syslen med Jeppe følte sig for-
styrret af nyere Æstetikeres Betragtning, især Hauchs, som ogsaa turde være
altfor seriøs-politisk-filantropisk.« Hauch har i en smuk og følelsesfuld Af-
handling (»Æsthetiske Afhandlinger og Recensioner«, 1861) søgt at paavise, at
»Jeppe paa Bjerget« fortjener »Navn af en national Komedie i den allerdybeste
Betydning,« thi, ret forstaaet, lader den os fatte, »hvorledes det var muligt, at
der af hiin stavnsbundne Slægt kunde udgaae en saadan kraftig Afkom, hos
hvilke Ordet igjen er blevet til Handling, saaledes som de seneste Bedrifter
have aabenbaret det for os.« Jeppe viser os nemlig den danske Bondestand
under Trældommens sørgeligste Aag, i dens allerdybeste Nedværdigelse, men
Jeppe paa Bjerget. Isle Akts 6te Scene.
(Kand du ikke sagte borge mig? jeg er jo
en ærlig Mand).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
