Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
sig ved en beslemt Plan, der er skitseret i mange Udkast, og foreligger udar-
bejdet i en smuk Karton. Fra venstre mod højre skærer et langt, rigldækket
Bord sig skraat ind i Hallen, hvis Loft bæres af iire Søjler, og som (il højre er
forlænget ved en Tilbygning, gennem hvilken ny Gæster strømmer ind. I Mid-
ten anviser Kongen en blind Tigger og hans Datter de ledige Pladser ])aa den
nærmeste Side af Bordet, bag hvilket den lange Række Hoveder af allerede
bænkede Gæster ses i stærkt Lys. Andre Gæster flokkes i Salens Baggrund
nærmere de to store runde Buer, der giver Udsigt mod Bjergbyens Torv.
Men heller ikke nøjagtigt i denne Skikkelse blev Billedet malt. Marstrand
gik fra det til andre Billeder, andre Opgaver, smaa og store, til de meget be-
tydelige Opgaver, der gennem flere Aar fornemmeligt tog hans Kræfter i Brug.
Uagtet disse Aar forandrede hans Alder, hans Helbred, hans Livsforhold, tabte
han dog ikke Interessen for Emnet og for Billedet, tvertimod. Tanken om, at
han havde denne Opgave tilbage at løse, synes selv at have været ham en ikke
uvæsentlig Trøst, da Døden og Sorgen 1807 kom i hans Hjem. Dette Billede
skulde være hans Hovedværk, i alt Fald hans Kunstnerpersonligheds Testa-
mente.
I Nov. 1867 fortæller han Sønnen Povl, at Billedet er i Arbejde. I Marts 1868
har han i nogen Tid været utilpas og skriver: »Det er ret en slem Tid denne
før Udstillingen at lade Arbeidet ligge og jeg naaer desaarsag ikke heller at faae
mit store Arbeide færdigt saa betids at jeg kan udstille det i Aar.« Den 17de Maj
1868: »Forøvrigt bhve vi hjemme og arbeide. Jeg paa mit store Billede, som
nu skal fra Haanden. Naar blot Kræfterne slaae til at man kan arbeide, saa
gaaer Tiden bedst og Sindet er gladest.« Den 30. Juni 1868: »Jeg har saa meget
at tænke paa foruden den Nødvendighed at faae mit store Maleri færdigt.« Og
først den 28 Febr. 1869: »Jeg har nu endt mit store Maleri og solgt det til Gal-
leriet, og Vedkommende ere meget tilfredse dermed.«
Da han skulde fastsætte den endelige Komposition for Billedet, forekom der
ham at være flere Punkter, hvor Kartonen ikke svarede til hans Hensigt og hans
Ønsker. Bordet var altfor langt, ved at dele det i to, og lade Lyset falde stærkt
ind over den hvide Dug for den ene Bordende, vilde der skaffes et godt Hvile-
punkt for Kompositionen. Salen var endnu ikke tilstrækkelig festlig. Men der
var især et Punkt, hvor der tiltrængtes en Forbedring. Bordet var dækket med
Vin, Frugter og andre gode Sager, men det gav ikke tilstrækkeligt Indtryk af
Højtid og Fest, at Staklerne blot førtes ind paa en god Restauration. Der maatte
mere til ; Mennesket lever ikke af Brød alene. Naar Marstrand selv følte Sindet
tungt, var intet ham mere til Trøst, Lindring, Oplivelse, end god Musik, de
gamle Mestres herlige Musik. Der skulde musiceres. Han satte et Orgel med
blinkende Piber i en Nische i Salens Baggrund, han rejste foran den en Tri-
bune med Musikanter og Sangere, der skulde fremkalde de samme himmelske
Toner, som Englene paa de gande italienske Billeder af Jomfru Maries Kroning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
