- Project Runeberg -  Matematisk Tidsskrift / B. Aargang 1922 /
74

(1919-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74 LITTERATURANMELDELSER.

Herausgegeben von Friederich Engel. 7898. (H. Aschehoug
& Co. B. G. Teubner). 1922.

Sophus Lie’s samlede afhandlinger, hvis nu udkomne tredje
bind er os tilsendt af norsk matematisk forening, er planlagt
til at omfatte syv bind, to om geometriske emner, to om
differentialligninger, to om transformationsgrupper, medens
det syvende skal indeholde Lies efterladte papirer. Indenfor
de tre afdelinger skal det første bind indeholde de i Norge
udgivne afhandlinger og det andet dem, der er trykt i
udenlandske tidsskrifter, hvoraf dog nogle er gentagelser eller
omarbejdelser af de første. Udgiveren af 3. bind Friederich Engel,
Lies mangeaarige medarbejder og medudgiver af Theorie der
Transformationsgruppen og uden» tvivl den bedste kender af
Lies produktion, gør i forordet rede for de store
vanskeligheder, der særlig paa grund af krigen har været at overvinde
for at faa denne store udgave i stand, vanskeligheder som
har fundet deres løsning derved, at Norsk matematisk forening
har overtaget udgivelsen med den i titlen angivne støtte. De
57 afhandlinger (562 s.) i dette bind var færdige til trykning
allerede i 1915 meens de 200 sider tæt trykte anmærkninger
var færdigredigerede i 1919. Først i 1922 kunde trykningen
fuldendes. Det anvendte papir vidner om forskellige perioder.

Allerede omfanget af anmærkningerne er et talende
vidnesbyrd om den grundighed, hvormed Engel er gaaet til værks.
Og begynder man at læse afhandlingerne, bliver man hurtig
udgiveren taknemlig for den omhu, hvormed han overalt, hvor
der findes større eller mindre vanskeligheder, letter læseren
arbejdet snart ved at gennemføre en regning, snart ved at
oplyse den tanke, som ligger bagved et kortfattet udtryk, og
endelig ikke mindst ved at genfremstille de synspunkter,
hvorfra Lie intuitivt skabte sine metoder og sætninger.
Afhandlingerne er gennemgaaende ikke lette at læse, og de fandt da
heller ikke, dengang de udkom, den forstaaede hos
matematikerne, som de ny teorier havde krav paa, endda knap hos
dem, der arbejdede paa beslægtede Omraader. I nogle tilfælde
er læserne nu i høj grad undskyldt, nemlig overfor saadanne
noter, hvori Lie indskrænkede sig til en opremsning af ny
resultater, væsentlig til sikring af prioriteten. Dette gælder
særlig om den første afhandling paa 3 sider fra 1872: Kurzes
Resumé mehrerer neuer Theorien. De deri indeholdte antyd-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:31:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/matetids/1922b/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free