Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Expeditionen til Syd-Grønland i 1878 af J. A. D. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
og spredte os i forskjellige lletninger for at udfinde, hvorledes
vi nemmest skulde komme lid af den igjen.
Vor Dags Inddeling var temmelig uregelmæssig, da det
navnlig rettede sig efter Vejret og Terrænet, naar vi sloge Telt
om Aftenen eller begyndte vor Vandring om Morgenen. Vor
Lejrplads søgte vi altid paa Steder, hvor der var Vand,, og i
Tøvejr var dette let at opnaa; thi selv om der ikke fandtes
rindende Vand, kunde vi altid skalïe os det ved i Isen at hugge
et Hul, som strax efter fyldtes. Var Temperaturen derimod
under Frysepunktet, nyttede denne Fremgangsmaade ikke. Et l’ar
Gange vare vi under disse Omstændigheder nødte til at rejse
Telt paa et Sted, hvor der slet ikke var Vand. Den første
Gang det hændte os, undlode vi at optø Sne, for at spare paa
Brændsel, og lagde os til at sove uden, som sædvanlig, at drikke
The, men dette Experiment gjentoge vi dog aldrig senere; thi vor
.Nattesøvn blev fuldstændig ødelagt paa Grund af en ulidelig Tørst.
Saasnart vi havde rejst Telt og sikkret Slæderne, blev et Maaltid
Kjød varmet, og Theen lavet. Efter endt Maaltid lagde vi os til
at sove, og kun een Nat under en kold Storm frøs vi i vort
Telt, ellers laa vi lunt og godt og mærkede intet til Kulde fra
Underlaget, imod hvilken Kautschukpladen paa Bunden af Teltet
dannede en fortrinlig Beskyttelse. 1 Begyndelsen af vor Vandring
fulgte vi vore Vaner og vadskede os, men ogsaa denne Nydelse
bleve vi snart nødte til at give Afkald paa, da vor Hud i
Ansigtet og paa Hænderne var saa sønderreven af den skarpe
Luft og Isnaalene, at den ikke taalte Berøring med det iskolde
Vand.
Efter om Morgenen at have faaet et Maaltid Brød og Kaffe,
afbrøde vi Teltet og pakkede Slæderne. I Begyndelsen gik det
langsomt, men efterhaanden fik vi Øvelse deri, og Slæden og
Bagagen var da som en eneste Masse, saa at Slæden kunde staa
paa Hovedet og falde ned i Revner, uden at noget af Godset
tabtes. Et Bevis paa, hvor fast Surringerne over Bagagen paa
Slæden laa, er, at den Riffel, som vi havde taget med, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
