Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXI
Sandsiene og Mergelarter. Den ved Igaliko, nær ved
Juliane-haab forekommende rode Sandsten er næppe permisk; dens Alder
trænger lil nærmere Bestemmelse. Hele Egnen Nord for Humboldts
Gletscheren synes at bestaa af silurisk Sandsten. Miocæne
Sarrdstene og Skifere, særlig kjendte paa Grund af de deri
værende talrige Plantelevninger, findes saa vel i Landet ved K. Franz
Josephs-Fjorden som omkring Umanaks-Fjorden og Vaigaltel*). Til
denne Formation høre de «nordgrønlandske Stenkul»**). Blandt de
eruptive Bjergarter skulle vi foruden den grovkornede
Ganggranit og de paa sine Steder hyppige D i a b as - Gange, blot nævne
Basalten i Nordgrønland paa Vestkysten og langs Østkysten fra
Shannon-Øen ned til Fr. Josephs Fjord, sarnt lignende Traplag over
den røde Sandsten ved Igaliko.
Ingen af disse Bjergarier have dog direkte Indflydelse paa
Planlevæxtens Karakler i vedkommende Egn af Landet; men deres
mindre eller større Modstandskraft overfor Indvirkningen af Luft og
Fugtighed, altsaa deres forskjellige Evne lil- al smuldre hen til løse
Jordlag, saml disses lysere eller mørkere Farve er næppe uden
Betydning.
Det, som danner del egenlige Grundlag for Plantevæxten paa
Yderlandet, er de glaciale Dannelser eller de grovere og finere
Sien-, Grus- og Lermasser, som ere spredte rundt over hele Landet
eller aflejrede terrasseformel foran Mundingerne af de større Dalstrøg,
og udfyldende disses Bund tilligemed Urer og Røser.
Som man veed, stryger der en kold Polarslrø-m fra
Spidsbergens-havet ned gjennem Danmarks-Sirædet langs med Grønlands Øslkyst
indlil Cap Farvel, hvor den drejer mod Nordvest og gaar endnu
ei Stykke op i Davis - Strædet. En anden Pötarslrøm, kommende
fra Smiths Sund, gaar ned igjennem Baffins-Buglen, men holder sig
mest paa den nordamerikanske Side, og de med den følgende
Ismasser, den saakaldle Vest-Is, ses sjeldent ved det danske Grønland.
Med den østgrønlandske Strøm bringes, foruden Storisen, tillige
betydelige Masser af Drivtømmer, der oprindelig maa komme fra
Sibiriens iFloder. Muligvis er i sin Tid Plantefrø blevel indført ad
denne Vej.
Disse Isstrømme tilligemed Landets Form og Udstrækning maa
nalurligvis give Klima og Vejrforhold et særligt Præg, som egenlig
*) Oswald Heer, Flora fossilis arctica. I8G8.
*’) Hvis underste Lag tilhøre Kridttiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
