Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXIII
va^xlen i Grønland, paa Grund af Landets betydelige Udstrækning fra
Word til Syd, er Daglysels og Sollysets mindre eller større Varighed.
Paa Breden af Cap Farvel (svarende til Kristiania) er den
længste Dags Varighed noget over atten Timer, medens den korteste
Dag er noget over 5 Timer.
1 Godthaabs-Fjordene (nordre Trondhjems Amt) er den længste
Dag henimod 21 Timer, den korteste henimod 3 Timer.
I søndre Strømfjord, Syd for llolslensborg (Beringsslrædel) , se
vi for første Gang Solen ei helt Døgn over Horizonten.
I Vaigaltel og paa Scoresby Kyst (nordligste Norge) bliver Solen
omtrent 65 Døgn over Horizonten, medens den tilsvarende mørke
Polarnat varer omtrent 60 Døgn.
Endelig faa vi Nord for Cap York omtrent en 110 Døgns og i
Smiths Sund en 130 Døgns Polardag.
Allerede af det her anførte knnne vi indse, al Solen her, som
i andre Polarlande, frembringer en langt slørre Sum af lys Tid, end
Tilfældet er paa sydligere Breder. Sammenlignes dette Forhold med
Isothermernes og de thermiske Isanomalers Beliggenhed, da ses lel,
al Nord-Grønlands Yderland maa betragtes som forholdsvis heldigt
stillet, medens Syd-Grønland, der trods sin sydlige Beliggenhed har
Storisen paa den ene Side og Indlandsisen paa den anden Side, faar
ei mere raat Vejrlag, der især viser sig ved for lav Sommervarme.
Vejrlaget paa Grønlands Vestkyst kan, ifølge Dr. Rink, i det
Væsenligste betragtes som ei Kystklima, der i Nord-Grønland er
gjennemgaaende tørt og stadigt, i Syd-Grønland derimod ustadigt og
fugtigt. Paa hele den yderste Kyststrækning, nærmest Havet, er
Vejrlaget overalt raakoldt og fugtigt, og det varmeste Solskin kan her
til enhver Tid afbrydes af skarp Søvind eller iskold Taage; men inde
i Fjordene, hvor de høje Fjelde give Læ, blive Forholdene bedre, og
det er ogsaa her, man skal søge Plantevæxten. Da detaillerede
Oplysninger herom Findes i det Følgende, skal jeg blot i al
Almindelighed anføre, at Kystfloraen fornemlig er en mere eller mindre
udviklet Lichen-, Mos- og Halvgræsflora med samme Karakler langs
hele Kyslen. Jo længere man kommer ind i Fjordene, desto mere
faar Floraen ei lyngagtigt og halvbuskformet Udseende, og paa
de heldigst stillede Steder ere tætte Buskadser af Pil og Dværg
-birk meget almindelige; kun i den allersydligste Del af Landet ere
enkelte Exemplarer af Belula odorala saa udviklede, al de kunne
faa Navn af Træer. Juniperus alpina gaar til 67°50’ n. Br.;
Al-nus ovata var. repens findes mellem 61° 10’ og 67° n. Br. og
c
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
