- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Tredie Hefte /
930

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Melagonium som af Lithoderrna Kjellmani. De bare allerede
lange Børster og begyndte tidligt at dele sig ved horizontale
Vægge (Fig. 41 F).

Zoosporeførende Celler har jeg ikke seet, men jeg har
oftere i den øverste Del af Lovet truffet tomme Celler,
sædvanlig kun i Overfladen af Løvet, men undertiden tillige lidt
indenfor Overfladen. Disse Celler vare altid forsynede med
Børste af det sædvanlige Udseende, ialtfald naar de fandtes i
Overfladen af Løvet (Fig. 41 A, C). Det har ikke været mig
muligt at opdage nogen Aabning paa disse Celler, og jeg tør
derfor ikke betragte dem som udtømte Sporangier, men
formoder snarere, at deres Indhold er medgaaet til Dannelsen af
Børsterne. Hertil maa dog bemærkes, at man ofte finder Celler
med veludviklet Børste og rigt plasmatisk Indhold. At
Zoosporerne skulde være traadte ud gjennem Børsten, ligesom hos
Phaeophila (Cfr. Huber, Chaetophor. p. 329) er ikke
sandsynligt, da Borsterne paa de tomme Celler have samme Udseende
og lige saa trangt Lumen som paa de plasmafyldte.

Denne Slægt staar nær ved Slægten Ochlochaete, som har
lignende Børster, men som adskiller sig ved, at Løvet typisk
bestaar af et enkelt Lag Celler. Dog kunne Cellerne hos O.
feroa skyde sig noget hen over hverandre, saa at Løvet i Midten
viser mere end et Lag Celler paa Tværsnit (Cfr. Huber
Chaetophor. p. 292), og Forskjellen mellem de to Slægter er da
tilsyneladende ikke stor. I det Hele minder den her beskrevne
Alge ikke lidt om Ochlochaete ferox, og det Spørgsmaal rejser
sig, om den ikke kunde være en ejendommelig Form af denne,
fremkaldt ved, at den voxer i saa intimt Selskab med Lithoderrna
o. a. Alger. Denne Mulighed forekommer mig dog mindre
sandsynlig, da Løvet selv hos unge frit voxende Exemplarer
bestaar af mere end et Lag Celler, og da disse Lag ikke
opstaa ved, at Celletraadene skyde sig hen over hverandre,
men ved horizontale Delinger af Løvets Celler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:16:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/3/1024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free