- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Ottende Hefte /
9

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9

haves en udmærket Oversigt over Isfjorden Nord for og Egnen
mod Øst indtil Isen (se Tavle I), hvor 4 Bræer gaae ud i Havet.

Vest for Arveprindsens Eilands nordlige Del ligger Øen
Niakornak, som adskilles fra den større 0 ved «Smalle-Sund et»,
hvis Retning ligeledes er parallel med de ovennævnte Dalstrøg,
og hvis nordligste Del er meget smal og opfyldt af mindre Øer,
saa at det muligvis engang har været en Fjord i Lighed med
Kangerdluk.

Mod Øst adskilles Arveprindsens Eiland fra Fastlandet ved
Ata-Sundet, hvis Brede er 0,6 Mil. üdstedet Ata ligger paa en
lavere Halvø i den nordligste Del af Sundet. Kysten lige herfra
og ned til Nulok er næsten fuldstændig stejl og utilgjængelig
for Baade.

Nord for Øen ligger «Torsukatak-Isfjord», som efter
Rink er en af de Isfjorde i Grønland, som producere mest Is.
Dens Længde, regnet fra Niakornak-Øen til Isranden, er 6,6 Mil,
og paa det smalleste er den 0,5 Mil bred. Der, hvor Bræen gaaer
ud i Havet, deler Fjorden sig, saavidt man kan see for Bræerne,
i to Arme, hvoraf den ene bøjer i nordøstlig, den anden i
sydøstlig Retning. Imellem disse Arme ligger en Nunatak, hvis
ene Side vender lige ud imod Fjorden. Isfjorden ender altsaa
i to Bræer (se Tavle I), som have en Brede af omtrent
15,000 Fod, og af hvilke den nordligste efter Grønlændernes
Udsagn skal være den mest produktive. Ismængden i selve
Fjorden er som sædvanlig i Isfjorde meget forskjellig og
afhænger af, hvor lang Tid der er gaaet, siden Bræen har kalvet,
samt hvor meget der er gaaet til Søes (skudt ud). I lang Tid
kan hele Fjorden være fuldstændig ufarbar, og det er ikke
sjeldent, at det er en Umulighed at komme med Baad Nord om
Arveprindsens Eiland, men til andre Tider kan man let færdes
her baade med Kajakker og Konebaade. Ikke alene herved
adskiller den sig altsaa fra Jakobshavns Isfjord, som jo altid
er aldeles ufarbar, men ogsaa i flere andre Henseender.

1) I Torsukatak-Isfjord sees meget ofte Ler og Sten paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:18:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/8/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free