Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
meget daarlig Underretning. Paa Nordsiden af Fjorden, hvor
denne forandrer sin Retning, knejser det smukke -3900 Fod
høje, kjendelige Fjeld Napasorsuak (Tav. X.) op over
Js-klædningen; — i Mangel af andet Navn paa denne Fjord har
jeg opkaldt den efter Fjeldet, der absolut er det, man først
lægger Mærke til i denne Omegn. Paa Sydsiden af Fjorden
rage Masser af spidse, sneklædte Fjeldtoppe paa 3—4000
Fods Højde op bag de store Isbræer. Selve
Indlandsisen naaer ikke ud til Havet her paa Grund af Uandets
Terrænforhold.
Det nordligste Parti af det lier omhandlede Distrikt er den
langagtige, stærkt indskaarne 0, hvis 2 østligste Forbjerge Graah
kaldte Cap Daniel Rantzau og Gap Cort Adelaer. Graah
siger i sin Beskrivelse af Landet heromkring, at det «har nogle
store Isblinke, af hvilke en fordum skal have været et Sund.»
Det maa være Farvandet indenom denne langagtige 0, denne
Beskrivelse gjælder, thi det Sund, der skulde afskære Øen fra
Fastlandet, er netop i sin sydlige Munding ved
Napasorsuak-Fjorden spærret af en anselig Isbræ, der skyder ud fra
Fastlandet. I Sundet udmunder en anden Isbræ, og Vinterisen ligger
hele Sommeren over i en stor Del af det. I Fortsættelse af
den sidste Isbræ gaar en dyb Lavning fra Tunua over til
Bugten mellem Cap Rantzau og Gap Adelaer. Lavningen
skiller Øen i en nordlig og en sydlig Del. Den sydlige Del
naaer med sit højeste Punkt, Toppen af Gap Rantzau,
lidt over 1500 Fods Højde; den bestaar af 2 ved et
dybt Dalstrøg i nord-sydlig Betning adskilte Humpler. Det
nordlige Affald af Cap Bantzau er ret frodigt; paa
Nordsiden af Forbjerget er et snævert Indløb til en udmærket
beskyttet og rummelig Havn. I «Det gamle Grønlands nye
Perlustration eller Naturel - Historie, Kjøbenhavn 1741» siger
Hans Egede, efter at have omtalt Muligheden af i
Kone-baade at trænge op langs Grønlands Østkyst, Pag. 21 : «Men
ikke det alene, men det er mig og af Hollænderne, som
12’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
