Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
tilbage ligesom uhyre Bautastene, medens Gnejsgraniten udenfor
var forvitret bort. Fra Orsuluviah fortsættes Gnejsgraniten til
vort Vinteropholdssted, Tasiusarsik (65° 37’). Den er meget
gra nat ri g og træffes ogsaa ved Nunakitit paa den østre Side af
Angmagsalik- Fj or den.
Gaar man ind over den vestre Side af Angmagsalik-Fjorden,
beholder man denne granatrige Gnejsgranit indtil V2 Mils
Vej Syd for Ikerasarsuak. Der kommer et lille Parti
Gnejsskifer, ligesom ogsaa en lys, graa Granit. Denne Granit
strækker sig ind over hele Ikerasarsuak og hører til Granitpartiet i
Serrnilik. Paa den anden Side af Ikerasarsuak faar man strax
Gnejsen igjen. Denne fortsættes i svævende Lag ind over hele
Angmagsalik- Fjorden. Gaar man ind over Fjorden paa den
østre Side, saa har man ligeledes ude ved Mundingen
Gnejsgranit. Ved Umivik har man Gnejs, som strækker sig langs
hele Fjorden udefter.
Ved Kumarmiut og Ingmikertok (65° 45’) findes en meget
biotitrig Granit, der kun er et mindre, fra den øvrige Bjergart skarpt
afgrændset Parti. Fra Norajik og Øst over til Sermiligak-Fjorden
træffes overalt Gnejs og megen knust Gnejsbreccie i svævende
Lag. Erik d. Rødes og Leifs Øer (65° 52’) bestaa af meget
skifrig Gnejs. Eriks 0 gjennemsættes af Diabasgange med
Strøg NO.—SV. Ogsaa Øerne i Sermiligak-Fjorden bestode af
Gnejs, og Nunakitit i Sermiligak gjennemsættes i sin
Længderetning af mægtige Pegmatitgange.
Efter denne kortfattede geologiske Oversigt, hvis Resultater
ere for fragmentariske til, at de med nogen Nytte vilde kunne
aflægges for Strækningen Umanak—Sermiligak paa de hermed
følgende Kaart — skal jeg kun tilføje nogle Ord om Isen og
dens Virkninger. Paa Grund af Expeditionens andre og
vigtigere Formaal var der, som sagt, ingen Lejlighed for os til at
beskæftige os særligt med Indlandsisen. Af Østgrønlænderne fik
vi at vide, at der paa den af os undersøgte Del af Østkysten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
