Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
hed, den høitidssnlde Rædsel blandet med
Fortrøst-ning og Længsel.
Karlene vare blevne udgravne af Rugen og
Loftets Ruiner, og ingen af dem var kommen
videre til Skade; men Fader havde under
Udgrav-ningen stødt sit Skinnebeen mod en Bjælke og
maatte holde Sengen, skjøndt der ingen Fare var
tilstede. ^Det" havde dog ikke ment Andre end
Herskabet, blev sagt paa Gaarden; jeg skulde ikke
høre det, men hørte det alligevel. ^ Skjøndt Alle
— det troer jeg at turde sige ^ holdt as Fader,
var der siden Moders Død en underlig,
medynks-fuld Tro paa, at med hende var Hjørnestolpen
borte; en saadan Ulykke „vilde have mere^.
Fader vilde ikke have min Reise opsat sor
hans Skyld, og det blev vedtaget, at Ritmesteren
skulde ledsage mig; men nu vilde jeg saa nødig
reise. Det var sor mig, som om der etsteds var
Fare, og saa burde Fader og jeg ikke skilles.
Saa-danne Følelser ndtaler man ikke gjerne; men Fader
gjættede alligevel min Tanke — maaskee fordi han
havde en lignende ^ og fagde til mig^ „Ieg
lig-ger 1^nder Guds Himmel, og den falder ikke ned.
Dn ligger ogsaa under den, A^el, hvor Du saa
gaaer hen.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
