Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen. ^
Meget. Uden at gjøre ham Uret kan jeg tilsøie,
at han, som det syntes, undertiden ligesom lyttede
til sine egne Ord, sornøiet over, at han endnu
ikke havde glemt at tænke og tale saadan. Hvad
der laa paa Bnnden hos os Begge To, skjøndt
paa sorskjellig Maade, men tillige kun kom srem
indirecte,^ var Missornøielse med det nærværende
Øieblik og Længsel ester et krastigere, æresuldt
Liv, medens vi Begge vare i Baand — Baand
as den Slags, som man ikke kan løse, men kun
skjære over, naar man har Sværdet. Vi grebe
saa at sige efter Sværdet, ikke blot i hine
Ver-faillesbilleder, men i alt det Aandige, der paa faa
elektrisk Maade rører fig i Paris. Vi sagde ikke,
hvortil vi vilde bruge de Følelser, som vi snart
antydede, snart hentede srem; men dette Slør,
som vi bestandig kastede over vort eget personlige
Indre, gav Samtalen noget desto mere
Tiltræk-kende og sorhindrede derhos al Sentimentalitet.
To yttringer husker jeg dog sra deune
liv-lige Samtale, der ved Omgivelserne stadig skk nyt
Stof eller ny Anledning til at følge den engang
angivne Vei. Paa ^ ^lien^ var
en Udstilling as Malerier, som vi Begge havde
seet, og hvor bl. A. sandtes Ary Syessers berømte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
