Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10^
han dog stel ikke havde lagt Mærke til i Kirken. Og
skjøndt Hjertet i senere Aar oste bankede bøst as
Stolt-hed, skjøndt Timer kom, da stærke, lidenskabelige,
lykke-lige Følelser jøge Blodel stormende gjennem bans
Aarer, saa var dex dog ingen Dag og ingen Time, dex
stod fox hans Exindxing i en saadan dænixende, magisk
Glands som denne.
Om Eftermiddagen, da Gjæfterne havde fjernet stg,
sad Faderen og Onklen i Sophaen ; Iaeoh stod hos
stn Moder ved Vinduet og stirrede taus ud paa Gaden.
Faderen syntes med Møie at rive stg løs sxa stne
Tan-ker; med usædvanlig blød Slemme kaldte ban paa
Iaeøh : Køln bid , min kjære Søn , at jeg kan tale
til Dig.
Iaeøb nærmede stg; Faderen tøg ham øm
Hø-bedet øg sagde. Nu, min Søn, er Du et Menneske,
cm Iøde. Du er ikke længer cm Green paa min
Stamme, men selv et Træ.
Et deiligt, bøit Træ! faldt Onklen ind øg holdt
den stade Haand en Alen over Gulvet,
Faderen fortsatte: Hidtil har jeg staaet Gud til
Ansvar sor Dig ; sor Fremtiden hærer Du selv Dine
Synder sor Gild, Du er et voxenl Menneske.
Og kan gifte Dig, naax Du vil, faldt Onklen
atter ind, idet ban tog bam fra Faderen og satte ham
paa stt Skjød.
Faderen vedblev. Da jeg par harmi^pø, sagde min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
