Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har gjort, er en Opdagelse, som ingen Anden kjender.«
Meget af det helt Omkalfatrende vilde han slet ikke
have med at gjore. Han sagde: »Lad os sige, at
Menneskeslægten med sin Histore cr 6000 Aar gammel,
og at den i al den Tid har havt een Grundlivsanskuelse
med tusinde Variationer, saa takker jeg Gud, at jeg
nu, da den synes at skulle afloses af helt ukjendte
Livsprinciper — at jeg saa nu er bleven 67 Aar
gammel, for saa behover jeg dog virkelig ikke at tage saa
synderlig Hensyn til dem.» — En anden Gang (Oktbr.
1885) sagde han: Hvorfor skulde jeg udgive Bøger?
Jeg faaer ikke et større Navn, end jeg har; maaske jeg
snarere ødelægger det, jeg har. Og desuden: jeg er
for god til at udgive Noget i det snausede Virvar, som
nu karakteriserer Litteraturen. Skulde jeg lade mig
besudle af vore Dages Recensenter! Fra en af Siderne
bliver man jo nutildags altid skjældt ud. Jeg har Meget
liggende, jeg er endnu en rig Mand; men lad det ligge!
1 Ugeblade, i Tidsskrifter, siger man. Ja, de bejler
nok til mig, jeg faaer idelige Anmodninger, og de
sender mig Alting gratis for at faae mig til at gaa i Tøjet.
Men siig mig, hvor skulde jeg med Sandhed kunne
skrive? Der er ikke et eneste Sted længer, hvor det
passer mig at tage Ordet. Jeg staaer udenfor det Hele.«
I Maj 1885 sagde han: »Jeg kan jo dog godt tilstaa,
hvad jeg mener; de Unge efterligner mig ofte; naar
jeg saa endelig engang selv vilde udgive Noget, vilde
de vel sige, at det er mig, der efterligner dem.
End-skjøndt — det kunde saamænd være ganske morsomt!«
— Da han havde læst en Række Artikler fra Norge,
som en af vore bekjendte yngre Forfattere havde
skrevet i et af vore Hovedblade, sagde han: »Jeg forstaaer
ikke mere min Tid, og det vil igjen sige, at den heller
ikke forstaaer mig; man vil snart sige, jeg gaaer i
Barndom. Naar man i et af vore Hovedblade faaer
Lov til at skrive alenlange Artikler af den Art, saa
maa man jo antage, det gjør Lvkke, siden det gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
