Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skænd.« — »Det kan være det Samme«, svarede
Ole; »Han maa gjerne sige det, naar Han vil
love mig, at Han ikke tiere vil gaa og futte med
Krudt.«
Det Offer, Ole bragte mig, syntes mig at
være det største, det ene Menneske kunde bringe
det andet. Jeg vidste fra den Tid af ikke alt
det Gode, jeg skulde gjøre ham; jeg var altid hos
ham i Brænderiet, gik Ærinder for ham, tappede
01 til ham, naar han var tørstig, og om
Søndagen bragte jeg min Kage fra Middagsbordet ud
til ham. Ole var ikke meget pæn og sagde ikke:
»Det er næsten en Skam«. Han spiste min Kage
til den sidste Bid, tørrede sig med Bagen af
Haanden om Munden, med en Mine, som om
han kunde spise mere, og spurgte derpaa: »Det
var dog vel Hans egen Kage, Lodvig? Han har
da ikke knebet den fra sin Tante?«
Engang gav jeg ham dog ogsaa et
væsen-ligere Bevis paa min Hengivenhed. Jeg kom ud
i Brænderiet, og da laa han og en anden Karl
under en Bænk og sloges. Ole var meget stærk;
men den Anden var kommen bagfra og havde
spændt Ben for ham og holdt ham nu i Struben.
Da jeg saa Ole ligge der, ganske blaa i Ansigtet,
blev jeg næsten ude af mig selv; jeg løb til og
tog Træskoen af et af de fire Ben, der sprællede
under Bænken, og slog med den jernbeslaaede
Hæl den anden Karl saa haardt og saa
gjen-tagende i Hovedet, at der kom Blod. Han lod
Ole fare og sprang op for at slaa mig; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
