Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Onkel. Nu havde jeg Onkel, Tante, Ole, hele
Huset og desuden Fætter Anton — jeg vidste
ikke, hvorledes jeg skulde dele mig imellem dem,
jeg havde næsten Mere at holde af, end jeg kunde
overkomme.
Anton Falsen var den, jeg blandt alle
Mennesker helst ønskede at komme til at ligne, naar
jeg blev stor. Han var rigtignok Kjøbmand —
det vil sige: han bestyrede sin Faders Handel —
og jeg skulde være Student; men han lignede
aldeles ikke de andre Handelsfuldmægtige eller
Kjøbmandssvende. Han forstod Alting, kunde
synge, danse, spille Komedie, tale efter andre
Mennesker og efterligne deres Miner; om man
var nok saa sørgmodig, kom man til at le, naar
han begyndte, og saa havde han et underligt,
ubeskriveligt Smil, som om Alt, hvad han gjorde,
var den største Ubetydelighed. Jeg havde
engang hørt hans Fader sige om ham: »Anton er
en Vildkat og bruger mig for mange Penge;
men han kommer nok igjennem Verden, for han
er en lystig Fyr og godt lidt af alle Mennesker,
især af Fruentimmerne.« Og jeg kan tydelig
huske, at det især var for denne Ytrings Skyld,
at jeg saa gjerne vilde ligne Anton, naar jeg
blev stor.
I Førstningen var jeg bestandig om Anton
og forsømte ganske Ole og Brænderiet; men efter
nogen Tids Forløb slog Samvittigheden mig, og
jeg forlod min Fætter for at være hos Ole. Det
forekom mig, at han ikke var saa mild og venlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
