- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Andet bind: Fortællinger, I.-IX. : Don Cleophas /
86

[MARC] [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vidtløftige Expeditioner udsendte. Dette bragte
for en Tid ligesom en let Feber ind i Husets
Pengeaffærer; store Vexler skulde betales, store
Varepartier bleve i Hast realiserede. Paa denne
kritiske Tid flyttede en ung Mand fra Kjøbenhavn
til Byen. Der gik stort Ry foran ham: Han
havde lært Handelen hos en af de største
kjøben-havnske Grosserere, han var af rig Familie, han
havde til Hensigt at vise, hvad der ved Kløst og
Virksomhed kunde udrettes i Provinserne.

Den første Søndag efterat han var flyttet
ind i sin store Gaard paa Torvet, kom hans Kone
ikke ned for at aflægge Visit hos Tante. Han
selv lod sig indballottere i Klubben ved Byfogden,
ikke ved Onkel; han vilde altsaa rangere næst
efter Byfogden og ikke erkjende nogen anden
Overmand.

I Begyndelsen af Sommeren ankom paa engang
tre Skibe med norske Tømmervarer, alle tre til
ham; et engelsk Skib udlossede hele sin
Kulladning i hans Magasin. Det var paa en
utvetydig Maade at optræde som Onkels Konkurrent.
Fra den Tid af hilste hans og Onkels Butikfolk
ikke hinanden paa Gaden, og hver Søndag sloges
hans og vore Røgtere ude i Byen.

En Dag i Efteraaret kom den første
Butiksvend op i Kontoret til Onkel og sagde: »Husbond,
idag er alle Aagerup Bymænd her i Byen, og
deres Vogne holde udenfor Kjøbmand Lange; de
Kæltringer staa allesammen i vor Bog — om
Husbond maaske vilde lade dem stævne?« — »Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:50:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/2/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free