- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Andet bind: Fortællinger, I.-IX. : Don Cleophas /
300

[MARC] [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

an med forskjellig Virkning. Nogle af de
vordende Dannekvinder ere meget skjelmske, og
naar de ville have en halv eller en hel Time fri,
føre de deres Lærer paa glat Is ved at forelægge
ham et politisk Spørgsmaal, og ved hvert
Skældsord, han da med sin galdesyge Natur bruger paa
Dansk eller Fransk, saasnart han bliver ivrig,
gjøre de Øjne til hinanden eller tilkaste hinanden
Papirkugler, hvori staar Navnet paa den Officer
eller Kadet, hvem Skældsordet drillende ønskes
at gjælde o. s. v. Andre unge Piger tage Sagen
mere grandiost eller hypokondert. De drømme
sig, under deres Fødelands uhyre Lidelse, ind i
Roller som Jeanne d’Arc, Charlotte Corday
o. desl. og give hinanden de højtideligste
Forsikringer om, at de aldrig ville gifte sig.
Bestyreren gjør imidlertid et Par Gange om Aaret
Selskab, og naar hans bedste Elever saa ere
trufne sammen med Folk af den Politik, han
anbefaler, har man Exempel paa, at det efter en
Stunds Forløb har ført En og Anden til at
opgive Livsstillingen som Jeanne d’Arc mod den
solidere som Ægtefælle og Genius for en Helt.
Det er hidtil gaaet ganske godt; thi man lærer
hurtig i Ægtestanden en forstandig Resignation.
Nylig er derimod indtruffet et Tilfælde, hvor
Livet virkelig gjorde kraftige Fordringer, og saa
»rev det ud«, som man siger, og derfor gaar han
nu saa alvorlig og tænker over, hvad Indflydelse
dette mulig kan have paa hans Institut.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:50:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/2/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free