Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Nej, stop, Holdt, kjære Hr. Don
Cleophas . . . .«
»Stop, Holdt selvl Tag Dig ivare! Du
løber jo lige i en Spalte–-Hold fast blot
et Øjeblik . . . .«
Det var for silde, Hr. Henrik var styrtet ned.
Don Cleophas foer efter ham, og nede paa
Bunden sagde Hr. Henrik mat: »O, Gud ske
Lov, at De er hos mig, Hr. Don Cleophas, saa
kan jeg endnu blive reddet.«
»Det kan Du nok,« svarede Don Cleophas,
»det Værste er overstaaet.«
*Ja> °g godt overstaaet, Gud ske Lov! At
falde saadan uden at komme til Skade! Det er
næsten et Mirakel. At slippe uden at brække
Arme eller Ben eller blot forstuve en Fod!«
»Det er sandt; Du slap for Pine og gjorde
det Hele af paa eengang.«
»Hvad gjorde jeg!«
»Om et Sekund slaar Pulsen sit sidste Slag,
og saa vil Du selv mærke, hvad der er sket.«
»Herregud,« sagde Hr. Henrik — idet han
virkelig et Sekund efter steg ud af sit Legeme —
»saa er jeg død.«
Han havde i visse Maader endnu Skikkelse.
En fin, ætheragtig Substans, et ubekjendt Noget,
hvorom Naturforskerne aldrig havde kunnet
meddele ham Underretning, var paa ham uforklarlig
Maade fulgt med ud af Legemet, saa at hans
sjælelige Tilværelse havde samme Organer som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
