Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emilie sneg sig ofte til at rutsche ned ad Bakken
i en lille Slæde og aflægge Besøg ved
Fisker-baadene. Deres Selskab ved saadanne Lejligheder
var en lille Dreng, Peter Krøll, hvis Fader var
druknet paa et Fiskertog. Enken havde foruden
Peter tre Smaa og hjalp sig kummerlig; hun var
begært i alle Byens Huse, naar der var Slagtning,
Syltning, stor Vask eller Rengjøren, da hun var
kjøn, venlig og utrættelig arbejdsom; men de
Smaa forhindrede hende ofte fra at forlade
Hjemmet. Men naar nogen Kjøbmand i Byen skulde
have en »gaaende Stafet«, Bud ud paa Landet til
Præster eller Herregaarde, saa søgte man altid
Ane Krølls Peter, der var saa vever som et Egern
og saa tro som en Hund. Naar han kom tilbage
med vel udrettet Ærinde, fattedes det sjelden paa
et »Rundtenomstykke« med Smør og Ost og et
Stykke Kandis, som han tilligemed Otteskillingen
bragte hjem efter et Par Miles Løb. Der var
Tider paa Aaret, da Peter ernærede hele Huset
uden at lægge Mærke dertil. Det var Peters
største Fornøjelse, naar han en Søndag Formiddag,
da han var fri baade for Fattigskole og for
Ærinder, saa Otto og Emilie oppe paa Brinken
og de paa hans Raab: »Vil I glide?« nikkede
med Hovedet og forsigtig saa sig om. Saa krøb
han op til dem med sin Slæde og lod dem rutsche
ned. Selv foer han ofte ned næsten paa samme
Maade som Cimbrerne og Teutonerne giede ned
ad Alperne, men uden Skjold under sig. Thi
han gik i stærke, Faareskinds Buxer. Saa løb de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
