Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hyggeligt hos Møllerens, tog hans Hjemve aldeles
Magten over ham. Da Møller Lassen saa den
dødelige Angst i Drengens Øjne, blev han ganske
bange, men vidste ikke at finde Raad. Det bedste
Raad, han vidste, Prygl, turde han ikke anvende,
betvang derfor sig selv og sagde saa mildt som
mulig: »Det er jo ikke Vejr at jage en Hund
ud i, Otto; kan Du nænne, at Jørgen skal ud i
det Vejr? Du skal faa en ordenlig varm Seng
inat, og imorgen tidlig skal jeg selv bringe Dig
hjeml«
»O, Gud!« hulkede Otto, »blot der ikke sker
Fader og Moder en Ulykke inat!«
Mølleren og hans Kone saa paa hinanden.
»Han kan da ikke hjælpe dem mod en Ulykke,
stakkels Dreng!« sagde Konen ganske bleg.
»Han maa hjem!« sagde Lassen resolut. »Kom,
giv ham hans Tøj. Lad Enspændervognen kjøre
for Døren.«
De kom ud i Døren; Vinden slog den i og
op, Regnen piskede imod dem, det tudede omkring
Møllen og Vingerne susede som vrede Aander.
»Nej,« sagde Lassen, »jeg kan ikke forsvare
at jage Dyret ud i det Vejr, endsige mig eller
Drengen. Men lad os sidde oppe med ham, til
det# dages, og saa skal en vis Mand hente og
flytte og føre mig, inden jeg skal tage fremmede
Børn i Huset igjen. Spænd fra og sæt den Graa
ind i Stalden!« ‘
Otto havde set den gode Vilje og begyndte
at føle, hvor uskjønsom han var imod de fremmede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
