Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FEMTE KAPITEL.
I de store Stæder hører man, at Vinteren
gaar og Foraaret kommer, men ser det ikke. Man
er afskaaret, Skibet staar paa det ensomme Bjerg,
og udenfra kommer Budskabet: Nu svinde Vandene.
Men om ogsaa den nye Sol sender sit Olieblad
og Violer bringes ind i Kræmmerhuse, stiger man
dog ikke strax ud; man venter, til Alt er
ryddeligt, Vejen jevn, Skov og Mark gjort
komfortabel, og begiver sig da ud for at tage det Hele
i Øjesyn.
Men ude paa Landet eller i de smaa landlige
Byer, der føler man al Naturens stille Liv i sin
Nærhed. Der har man ud paa Sommeren en
Dag set Storkene forlade deres huslige Ensomhed
og samles til et stort Møde, hvor der bliver
samtalet og raadslaaet med stor Alvor og Tiden til
Afrejsen formodenlig bestemt, hvorpaa hvert
Ægtepar igjen begiver sig til Sit. En Morgen ere de
borte, og snart skal Skov og Mark staa afbladet,
ligesaa tavs og forladt som deres Reder. I de
mørke Nætter drage Vildgæs og Krager med hæse
Skrig gjennem Luften; Stormene komme, afrive
det sidste Løv og hvirvle det om; Skoven svajer
og stønner som i Livets sidste afmægtige Kamp
mod Vinteren, der om kort Tid skal indhylle den
i sit Liglagen. Nu ruge de korte, mørke Dage
over By og Land. Plejlen lyder i Loen, Faare-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
