Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde ikke bære Stemningerne og ikke holde sig
paa ret Kjøl med det Pres, hvorunder han gik.
Noget Voldsomt maatte han gjøre, og han ladede
en Pistol. Hans Vilje var ligesaa langt fra Drab
paa Christian Foss som fra Selvmord; men hans
Indbildningskraft spillede paa disse Enemærker,
og han trængte i det Mindste til at forvisse sig
om sin dræbende Magt og gjøre en skrækkelig
Larm. Han ladede altsaa Pistolen og gik ud i
Bryghuset, og han var saa betænksom at aabne
en Luge at skyde ud af, for at Forladningen ikke
skulde antænde hans Faders Hus. Hvo kan vel
sætte sig ind i, hvad der foregaar i en saadan
exalteret ung Hjerne? Endnu i sidste Øjeblik
sagde han: »Farvel, Emilie, gid Du maa blive
lykkelig med Christian Foss!« — og afskød Pistolen
tæt forbi sit Hoved — saa nær havde hun bragt
ham Døden.
Ulykken vilde, at Smeden fra Lundtofte denne
Aften skulde have forsinket sig i Byen og være
i Begreb med at stige op paa sin gamle abildgraa
Hest lige udenfor Lugen og lige i det Øjeblik,
da Otto skød. Et Par Hagl traf Hestens Bagdel,
den glemte sin høje Alder, stejlede og kastede
sin Rytter af og foer i vilde Spring ud af Gaarden.
Oppe i Hovedbygningen havde man hørt Skudet
og set den herreløse Ganger sprænge afsted, og
medens Otto endnu stod i en Slags vellystig
Bedøvelse og Henrykkelse over sit stærke Skud,
Krudtdampen, Selvmordet, den ulykkelige
Kjærlig-hed, fyldtes Bryghuset af Mennesker med hans
M. Goldschmidt. III. S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
