Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blidt og overordenlig voldsomt Udtryk, og samme
Øjne med den tilsvarende letbevægelige vestindiske
Karakter havde hendes Søn Ferdinand. Forholdet
mellem Moder og Søn var fuldstændig tropisk:
snart saa glødende varmt, saa gjensidig smigrende,
saa bærende paa Hænderne, at de vare lig to
Engle, der erkjendte hinandens Fuldkommenheder;
snart brød en Orkan ud, og under en saadan
Storm maatte hvergang en af Parterne knækkes.
Formedelst det ejendommelig Heftige i deres
Temperament, der blev holdt tilbage fra de sidste
Yderligheder ved Sønligheds- og Moderfølelsen,
kom det an paa, hvo der under Oprøret først
begyndte at beherske sig selv og blev kold. Da
kom noget saa skærende og tirrende, at
Modparten ikke kunde holde ud; var det Moderen,
saa besvimede hun; Sønnen fik Krampe. Men
aldrig saasnart var Sejren vunden, før den hos
den Sejrende vakte den dybeste Anger og
Fortvivlelse, og naar en saadan Scene var overstaaet,
kunde de sidde længe Haand i Haand og med
grædende Taarer og de kjærligste Ord bede
hinanden om Forladelse. Besynderligt var det, at
Mdm. André i den rolige eller kjærlighedsfulde
Tilstand ytrede sig med Beundring om sin Søns
Talent — han var Musiklærer — og med stor
Glæde hørte ham spille, og at hun under
Uvejrs-scenerne med en paafaldende Nøjagtighed, uden
Overdrivelse, kunde udtale sin Daddel eller sin
Mangel paa Agtelse for det Udviklingstrin,
hvor-paa han stod. Blev dette blandet ind i Striden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
