Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilsidst omtrent som paa en cabaret, en Knejpe.
Det faldt ingen af dem ind, at han nedværdigede
sig selv ved at krænke Værten og hans Gjæsterl
Man er ikke Kavaler, man er ikke gentil!«
»Hvad hjælper saa den hvide Vest?« spurgte
Otto skalkagtig. »For de havde vel hvid Vest paa ?«
»Den hvide Vest hjælper til Intet, naar den
bæres for Stads,« svarede André meget alvorlig.
Otto fik ikke strax at mærke, at den lille
Skjemt havde saaret André; men senere blev det
ham tydeligt, at André ikke mere var saa
hjertelig, skjønt altid velvillig og høflig. De kom op
til Grøndals og standsede mellem Træerne for at
se paa et Par Familier, der formodenlig havde
slaaet sig sammen om en Skovtur og nu morede
sig her med Gyngen, Leg og Dands. Der var
mange Børn, næsten Alle i Hvidt, og det tog sig
nydelig ud i den grønne Skov.
André stod og betragtede dem med stille
Fornøjelse; Hillebrandt lagde sig ned, fremtog et
Stykke Papir og gav sig til at tegne; Otto saa
paa ham og sammenlignede Virkeligheden med
Afbildningen, altsom den kom frem.
Efter en Stunds Forløb gav ogsaa André sig
til at betragte Tegningen og sagde derpaa: »Nu
vil vi, hvis D’hrr. synes saa, gaa op til Bellevue
og drikke et Glas Vin paa, at De er bleven
Malermester, Hillebrandt!«
Det var, som om Natten selv sendte sine
Skygger over Hillebrandts Ansigt ved disse Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
