Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Saa! nu sagde jeg da et Ord, Du kunde
hænge Dig i! Hvis Skyld er det, jeg ikke er
blevet til noget Stort? Det er Din Skyld! Fader
har Ret! Men endnu kan og skal jeg blive til
NogetI Kjærligheden skal hæve mig! Der er en
Kunstner i dette Bryst!«
»Kunstner!« svarede hun med et saa bedsk,
skærende, blegt Smil, at Ferdinand blev dødbleg,
saa sig om med rullende Øjne — og fik Krampe.
Hun saa lidt paa ham, da han laa paa Gulvet,
gik nogle Øjeblikke hastig op og ned, drak lidt
Vand og begyndte da at stænke ham i Ansigtet.
Da hun saa, hvor bleg han var, og hvorledes
Smerten stod præget om den farveløse Mund med
de sammenbidte Tænder, begyndte hun sagte at
græde, rejste ham med stor Besværlighed, tog ham
paa Skødet, klappede og strøg ham, medens hun
med dæmpet Stemme sagde ham ind i Øret:
»Min egen lille Søn! Min velsignede Ferdinand!
Dø ikke fra mig, mit søde, stakkels Barn! Hører
Du, Ferdinand! Din Moder er ond imod Dig;
men hun holder saa meget af Dig! saa meget,
saa meget! Vaagn op, min Dreng, min søde,
velsignede, allerkjæreste, dejligste Dreng! Du vil
blive lykkelig! Naar hun ser Dig, vil hun elske
Dig ligesaa højt, som Din Moder elsker Dig ....
ak, Gud hjælpe os!«
Saa lagde hun ham blidt fra sig, gik grædende
op og ned foran ham, slog sig for Brystet og
traadte endelig hen til Klaveret og spillede de
første blide Takter af en Vuggevise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
