Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde han træde frem i sin Fødeby, for Emilie,
for alle Mennesker! Nu var det kommet! Og
hun, som havde sendt ham Bud, som havde leget
med ham under Æbletræet, som havde siddet i
Lysthuset — o, skjønne Syn og forunderlige
Overraskelse! — som han havde holdt i sine
Arme — endnu i dette Øjeblik troede han at
føle det svage Tryk af hendes Arm, hendes
Skulder op til hans. Men hvor havde han da
havt sine Tanker! En havde friet til hende og
vår bleven afvist; men hvor Mange kunde ikke
fri, endnu idag, i denne Time! Udstrække
Haanden efter hans Ejendom! Thi hvorledes
’ skulde han kunne leve, naar en Anden tog hans
Fortid, hans Barndom, hans Kjærlighed? Nu
følte han det, nu vidste han det. Hvor hun stod
tydelig for ham! Det var, som om en Knop i
hans Indre sprang ud, og Duften opfyldte hans
Sjæl. Det var en Aande af Lyksalighed, af
Længsel, af Uro. Han udbrød: »Afsted, afsted!«
han maatte øjeblikkelig rejse.
Han gik til Døren, som en Søvngænger.
Men han skulde om faa Dage have sit
akademiske Borgerbrev.
Men Borgerbrevet vilde ikke forsvinde, det
var sikkert nok — Afsted! afsted!
Hvor Ungdommen dog er lykkelig! Dens Haab
er saa fuldstændigt og stort, at der i Sindet ikke
er Plads til Tvivl; den har ikke ved Synd og
Skyld pantsat Noget af Personligheden tiJ^Skjæbnen,
den føler sig ikke tilbageholdt ved nogen Flig,
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
