Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drættet standsede af de mest modstridende
Fornemmelser, hvergang han paany kom til
Katastrofen og mellem Træerne saa hende i hans
Arme. Hvad han — især nu, underlig nok at
sige — vilde have betragtet som Jordlivets højestfe
Lykke, hvad der ved den blotte Tanke om
Op-naaelsen bragte ham til at svimle, al denne
Ungdom, Skjønhed, Varme, Alt dette var overgivet
til en Anden, hun knugede sig til ham og kyssede
hans Mund. Han fuldstændiggjorde det med
Tilbøjeligheder og Længsler, hvis svage Spirer han
nu mindedes fra hendes Forhold til ham; nu var
Legen Alvor, henrykkende, berusende Alvor, og
han selv stod afsides som Tilskuer, med den
anelsesfulde Medviden og den bitre Skinsyge.
Uden at mærke det havde han tilbagelagt
Vejen og stod udenfor Agentens Hus, og da han
pludselig slog Øjnene op og saa det saa aldeles
uforandret som i gamle Dage, blev det ham
næsten ubegribeligt, at Alt, hvad han havde hørt,
virkelig var foregaaet. En stor moralsk Forandring
i et Menneskes Forhold behøver Tid for at blive
fuldstændig optaget i hans Bevidsthed; i
Førstningen er det, som om den sad løs og kunde
rystes af, især naar de synlige Omgivelser ved
deres Uforanderlighed synes ikke at ville
ved-kjende sig den. Og naar man er ung, gjør
desuden Livskraften saa stor Modstand mod Sorgen.
Otto gik op ad den kjære Stentrappe og ind
igjennem Butiken, hvor Sejlgarnsrullen endnu
hang oven oyer Pengekassen, hvor det store Kar
IO*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
