Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der i den korte Tid, han endnu tilbragte hjemme,
hersket Tavshed undtagen om de nødvendigste
Ting. Moderen følte sig magtesløs til at sige
eller foretage Mere; men paa Otto havde hans
eget Ord gjort Virkning: han var bleven skræmmet
ved at høre, hvad han selv sagde, han havde følt
Angst for den Magt, som talte ud af ham. Uden
Evne eller Lejlighed til i Gjerningen at vise sig
saa trodsig, som han havde antydet, og ligesaa
meget uden Evne til af Sjælen at udrydde det
Urolige og Lidenskabelige, der havde givet Lyd,
var han sunken hen, det Gode og det Onde havde
lukket sig sammen under en stille Eftergivenhed
mod Skik og Brug.
Dr. Siemsen var kommen ned for at sige
ham Farvel, og da Vognen kjørte, stod han og
Madam Krøyer og saa efter den. »I Himlens
Navn,« sagde Mdm. Krøyer; »nu maa Vorherre
være med ham og bringe ham hjem igjen som
et godt Barn; jeg kan ikke gjøre Noget.« —
»Med Guds Hjælp, det vil han,« sagde Dr.
Siemsen, men tilføjede ved sig selv, idet han gik
ned ad Gaden: »Jo, nu løber vi oml
Kærlinge-snakl Jeg vil vædde min Enspænder mod en
Trillebør paa, at aldrig saasnart er han kommen
indenfor Vesterport, før han slaar ud med alle
fire. Lystige Kammerater og Fruentimmer er der
nok af i Kjøbenhavn .... jeg var selv tilfreds,
jeg kunde komme lidt til Byen.«
Dr. Siemsen havde vistnok Ret i, at
Vorherre ikke paatager sig at være personlig Vejleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
