- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Tredie bind: Hjemløs, Første Delen - Andre Delens Første Bok /
158

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

passet paa at gjøre mindre Larm, idet han betraadte
Stedet.

Nogle Timer efter, da Forelæsningerne vare
endte og Døren udgød Studenterstrømmen, fulgtes
han med et Par Andre henad Pladsen, og i
Betragtning af det smukke Vejr foreslog han en
Spadseretur udenfor Byen. Men de to Andre havde
ikke Tid dertil, fordi de skulde i Selskab hos en
af Professorerne. Otto opfattede denne
Selskabelighed som Noget, der ganske simpelt og naturlig
ogsaa kunde være blevet ham tildel, hvis han
havde aflagt et Besøg hos sin Privat-Præceptor.
Der var ved Immatrikuleringen blevet gjort ham
det højtidelige Spørgsmaal: hvem af Professorerne
han valgte til Privat-Præceptor, til særlig
Overordnet, Raadgiver, Formynder, og hans Valg var
højtidelig blevet indført i en Protokol. Han havde
i Mangel af andet glædeligt Nyt at melde sin
Moder underrettet hende om, at han havde valgt
en berømt Videnskabsmand og Etatsraad, og hun
havde i sit Svar ytret sig med Tilfredshed og
Glæde over det gode Hus, han havde udsøgt sig.
Nu besluttede han at aflægge et Besøg.

Han kom til Privat-Præceptoren. Tjeneren
lukkede op og spurgte, hvem han var.

»Jeg er Student,« sagde Otto.

»Ja,« sagde Tjeneren i en Tone, som om
han vilde tilføje: »dem er der nok af.«

»Etatsraaden er min Privat-Præceptor,«
tilføjede Otto.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:51:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/3/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free