Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Kom ned til vor Vigne,
Hvor Rankerne groe,«
og blot glemt at tilføje Adressen.
Forelsk Dig i hende, Yngling I Følg efter,
træng i den romantiske Lidenskabs hellige Navn
ind i hendes Forhold, overvind alle
Vanskeligheder, bliv den Lykkelige og gaa stolt med
hendes Arm i Din den samme Vej — og hun
vil sende en Anden det samme Blik, hendes
Længsler ville evindelig landflygtige søge alt Andet
end det, hun netop har.
Otto vendte ikke om. Hans Attraa havde
hvilketsomhelst Mod, kun ikke til at nævne sig
selv ved dens rette Navn og trodse en faktisk
Vanskelighed. Det maatte komme endnu skjønnere
og desuden byde sig ham bestemtere .... Ak,
hvor hun er smuk, som gaar der! Hvilket yndigt,
barnligt Smil, hvilket Skjelmeri i de smaa
Smilehuller! Det er jo en af dem, der er nydelig og
frydelig som Fløjternes Klang! Hvo der turde
gaa ved hendes Side som den anselige, aldrende
Mand! Hendes blotte Nærhed synes at fremkalde
det Ridderlige, Rambaut af Vaquieres rejser sig
atter i Sjælens Baggrund, en sagte Smerte over at
have fornægtet ham bæver i Hjertet —––O,
hvilket kjækt Jomfrublik, hvilken Aand og
Be-stemtl« d i disse brune Øjne! Hvo skal engang
vinde hende? —____Ah, se der! Hvor hun er
smuk! .... Hvad mente hun med det Blik? Det
var forunderlig brændende I O, hun har læst
»Serenaden«! — Ja, Otto, hun har læst meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
