Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«
og glædes ved det lille Væsens sjælelige
Livsytringer. Han længtes saa dybt og inderlig efter
den voxne Verden, efter det Aandfulde,
Lidenskabelige, de voxne Menneskers farlige Leg, at
han ikke kunde finde Behag i den barnlige Leg,
i den uskyldige Selvforglemmelse, og mindst i
dette Øjeblik, i den Sindsstemning, hvori han var
kommen. Han ønskede sig langt bort fira al
denne Sødhed.
»Se, hvor han strækker de smaa Hænder ud
efter Dem!____Se, han smiler til Deml han er
glad, han vil lege med Dem!____Hvor kan De
nu staa saadan som et Stykke Træ?«
»Det maa være en Naturfejl hos mig, jeg
holder ikke af Børa,« sagde Otto næsten bittert;
det kostede ham Umage ikke at sige, at han ikke
kunde lide hendes Barn.
»Ikke holde af Børn!« raabte Mdm.
Hillebrandt — »saa har De ikke noget godt Hjerte,
saa har De slet intet Hjerte.«
Otto følte sit Hjertes lidenskabelige Længsel
efter voxne Børn og smilede.
»Der staar skrevet,« sagde Mdm. Hillebrandt,
»at uden I blive som disse Smaa, som denne
Lille, min egen lille, søde, velsignede Dreng,
skulle I ikke arve Guds Rige.«
At tale paa denne Maade om Guds Rige dl
et ungt Menneske, der synes, at det at være
voxen og indtræde i alle den Voxnes Rettigheder
er det ene Fornødne — der med Fornøjelse vilde
som Kong Volmer give Himmerig for Vording-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
