Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Frihed, som han tidligere forgæves havde
eftertragtet. Hans Moder var død; men i de
sidste Dage havde hun indlagt Forbøn hos Faderen
om, at Alfons turde følge sin Tilbøjelighed,
opgive den slagne Landevej og studere Musik, og
Sørgeaaret havde han nu tilbragt i Tyskland.
I første Øjeblik, da de nu mødtes, stod den
Ene for den Anden som Minde om Barndommens
lykkelige Tid, hver udelagtig i den Vemod eller
Smerte, han bidrog til at vække hos den Anden,
men saa nøje forbundet med det Skjønne og
Hellige, at de forekom hinanden som gamle,
fortrolige Venner og uvilkaarlig sagde Du til
hinanden.
»Hvor bor Du?« spurgte Alfons.
»Ja, jeg er egenlig hjemløs,« sagde Otto leende;
»jeg har i en Uges Tid bot paa et Hotel. Jeg
tror, det har forekommet mig, ligesom Verden
var nær ved at forgaa, og det ikke var Umagen
værdt at tage fast Bopæl. Men nu vil jeg igjen
blive en solid Person — kom og gaa med og
lad os leje den første den bedste ordenlige
Lejlighed, vi kan finde efter Adresseavisen. Eller har
Du travlt?«
»Nej, jeg kan gjerne gaa med.«
I det første Hus, hvor de kom op, forefandt
de to smaa nette Værelser, og Otto kom hurtig
overens med Værtinden, en aldrende Kone, gift
med en Handelsbogholder. Medens Otto »gav
paa Haanden«, kom en ung Pige i Døren, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
