Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sede til hans Idealer, og blandede den sammen,
forstørrede, forædlede eller forvirrede den med
den poetiske Kraft og den ophøjede Skjønhed,
som udstraalede af andre Værker, der dvælede
ved Fortidens Heltebedrifter eller i usikre
romantiske Egne.
De to Venner havde Stof nok for deres
Begejstring. Hvilken Forskjel der end ifølge deres
Opdragelse og Udvikling kunde være imellem
dem, saa var dogNoget ens for begge: den
Barn-lighed, de havde overfor den opdigtede Verden,
den Glæde, hvormed de optoge dens Skikkelser
som virkelige, og den Sikkerhed, hvormed de
som oftest fandt og følte det Skjønne uden at
reflektere meget derover.
Begejstring eller Beundring er en Blomst i
Hjertet, der først aabner sig ret ved Meddelelse.
Otto fik nu, da han kunde gjøre Mendoza
delagtig deri, Øje for en Mængde Skjønheder hos
de græske Forfattere og Digtere og droges
derved noget videre i Studiet, end Omstændighederne
gjorde nødvendig. Hemmelig var han vel ogsaa
lidt stolt af sin Dygtighed, og der var desuden
en sjælelig Trang hos ham til en saadan, til at
hævde sig selv overfor Vennens Specialfag; thi
det er Venskabets Særkjende, at man sympathetisk
forenes i Stræben efter noget Godt og Skjønt,
om end dette toner frem for den Ene i en anden
Form end for den Anden.
En Dag, da Mendoza kom, modtog Otto
ham med Udraabet: »Nu skal Du høre noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
