Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Thi bedre er Hades’s
Afgrund end vildsom Vej
For den, som sprang ud
Af ædel Stamme, men hvirvledes bort, reves hen,
Foer vild,
Med Sindet ej hvilende i Sædvanens Fasthed.«
Tekmessa, hans Hustru, hører ham, og i sin
Angst vil hun tydelig erfare af ham, hvad han
agter at gjøre; han byder hende: »ikke at forske
og ikke at fritte, Maadehold sømmer sig hende«;
hun besværger ham ved Guderne, og da er det,
han siger:
»Du plager mig for meget, Kvinde 1 Ved Du ej,
At Guders Skyldner jeg ej længer er?« —
Giver Du mig nu Ret?«
»Ja, men hvad mere?«
»Saa lader han sin lille Søn bringe for at se
ham engang endnu, og gaar ind i sit Telt. Og
saa tænker eller haaber man, at det Hele maaske
kan blive godt endnu — for man vil dog saa
nødig have, at den herlige Aias skal dø. Men
nu kommer det Skjæbnesvangre. Det er af
Guderne bestemt, at denne Dag skal være farlig
for Aias’s Liv, fordi han, da Faderen ønskede
ham, at han altid maatte føre sin Lanse sejrrig
»med Gudernes Hjælp«, havde svaret, at med
Guderne kunde selv den Daarlige erhverve
Sejrskransen; men han vilde sejre uden dem.
Broderen, Teukros, som imidlertid hos Kalchas har
erfaret dette, iler hjem til Lejren; men ved sin
M. Goldschxnidt. III. I3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
