Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kammeratskab, og at Enhver vilde gjøre det
Samme for ham, hvis det kom til Stykket og
han kunde gjøre Gilde. Han kaldte Otto sit
Bysbarn,. fordi den Landsby, hvor han var bleven
født og havde været Seminarist, laa to Mile fra
Ottos Fødeby, havde derfor opsøgt ham og været
ham besværlig med sin Trættekjærhed og
forsonet ham med sin Godmodighed og
Hjemstavns-Dialekten, ligesom Otto heller ikke havde undladt
engang imellem at benytte sig af hans
Tjenstvillighed. En Student, der havde set Seminaristen
sammen med Otto og Alfons, havde, i
Betragtning af, at Alfons var meget mørkladen, kaldt
dem Sem, Cham og Japhet, og det Kvistkammer,
hvor Sem logerede, hed Noæh Ark.
De kom en Søndag Eftermiddag fra en
Spadseretur hjem til Otto. Værelset var just
ikke glimrende udstyret; men der var ikke et
Støvgran paa Møbler eller Bøger. Paa Krogene
i Vindueskarmen var ophængt friske
Grønnekranse, og i en Underkop var sat Violer i vaadt
Sand; Gardinerne vare halvt nedtrukne for at
holde Solstraalerne ude.
Sem fornam Behageligheden og udtrykte sin
Beundring paa den Maade: »De har det jo i
Grunden saa overdaadig som en Phæacer.«
»Hvorfor just som en Phæaker?« spurgte
Otto smilende.
»Jo, for de sølede dem ret i Vellyst.«
»Tak skal De have Sem! Mange Tak baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
