Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
retning. Saadan fik vi forleden et Skib hjem fra
Vestindien; det maatte ligge en Dags Tid ude i
Renden, og vi tog derud. Da vi kom paa Siden,
raabte Matroserne Hurra, jeg kunde knap krybe
op ad Falderebstrappen, saa rørt var jeg. Jeg
kunde have kysset alle Matroserne — hvor de
ogsaa saa ud med de brede Straahatte og brune
Ansigter og gule eller røde Silketørklæder om
Halsen! Og saa ude paa Søen træde paa sit eget
Dæk . . . .«
»Ottendedels,« rettede Schiøtt.
»Ja, det tænker man ikke paa i saadant et
Øjeblik. En Tremaster, der udenfor Havnen rider
paa sine Ankere og lugter af Tjære, Søvand og
vestindiske Produkter, det er sgu en anden Ting
end en Østergadesbutik!«
»Ja, om det saa kun var en lille Jagt,« sagde
Otto vemodig.
Denne Samtale var undertiden bleven ført
meget højt formedelst den omgivende Larm; i de
sidste Øjeblikke havde Alle tiet og hørt efter.
Man havde drukket Meget, og uden at være
beruset var man kommen til det Punkt, hvor
Lyæus løser Stemningerne og slapper de Baand,
hvormed Forstanden holder Følelser og Erindringer
tilbage.
Carlsen sagde: »Jeg er født paa
Christianshavn, i Overgaden oven Vandet, og det Første,
jeg erindrer at have set som Barn, var Skibene,
der bleve halede ud og ind, og fra vort
Kvistvindue kunde jeg se langt ud, hvordan de ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
